Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
(1748), hvor den unge pige er stil let mellem en
paatvungen ægtemand og en egoistisk forfører,
som mellem Skylla og Charybdis. For at
undgaa det af hendes far paabudte kjærlighedsløse
ægteskab flygter den unge pige fra hjemmet og
falder som et uskyldigt olier for egoisten
Love-lace’s brutalitet. Med visse forandringer er det
i grunden det samme motiv, som ligger til grund
for Rousseau s I.a Xouvelle Héloise 17(51) og
George Sand s Indiana (181)2), ligesom
Ri-chardson’s digtning paa andre maader føies
videre af Lessing, Goethe og Schiller, skaberne
af den nve tyske menneskeskildring. Samuel
Richardson er ikke alene opdageren af det
borgerlige samfunds tragiske kvinde-skjæbne. Han
har ogsaa i del mindste antydet del berømte
motiv, som blev fuldt udarbeidet i Goethes
Faust : den renhjertede kvinde som den
skyldbetyngede mands redder eller forløser; et motiv,
som optoges i nordisk digtning af
Paludan-Muller og Ibsen («Peer Gynt»).
I del ny-norske drama er kvindens tragedie
i det konventionelle eller endog paatvungne
ægteskab først behandlet af A. Munch i Donna
Clara (1840). Dernæst i roman-form af
Camilla Collett i «Amtmandens døtre» (1855),
en fortælling, hvortil sandsynligvis Welhaven
havde givet ikke blot det indre, men ogsaa det
ydre stød, gjennem digtene Paa ballet- og
Soiree-billeder».
Hendes indre gjemmer en novelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
