Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den gamle islandske og norske sagatid havde
havt sine i et ufrivilligt eller ufrit ægteskab
fængslede kvinder. Men de sterkeste af dem
havde ikke, som Helga hin fagre (i Gunlaug
Ormstunges saga) eller som Camilla Colletts
Luise, nøiet sig med at sørge og hensygne.
Heller ikke som A. Munchs Clara og Camilla
Colletts Solie, eller delvis allerede Rousseaus
Julie, søgt sin lykke i heroisk forsagelse. De
havde, som Brynhild og Gudrun eller som George
Sands kvinder, gjort oprør mod skjæbnen. De
var eksplosive naturer, netop skikkede for et
drama.
Ogsaa dette thema var altsaa en arv paa én
gang fra nyere europæisk og fra gammel norrøn
literatur. Ogsaa her, ligesom ved det poetiske
svn paa forbrydelsen, fandt de to norske digtere,
at der var noget merkværdig aktuelt og moderne
ved vor gamle nationale digtning. Heri ligger
en væsentlig del af forklaringen til, at baade
Bjørnson og Ibsen kunde flytte den nyere
europæiske digtnings problemer tilbage til den gamle
sagatids milieu og derved omplante dem paa
norsk grund. Og væsentlig de samme problemer
blev senere fra Norges fortid, som fra en
planteskole, atter omplantet til Norges nutid af de
samme to digtere.
Som resultat af ovenstaaende undersøgelser
kan det fastslaaes som en kjendsgjerning: I
Bjørnsons, ligesom i Ibsens, første saga-skuespil
er der kulturarv baade fra gammel og nv tid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
