Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
— fra det ny-franske lystspil og den tyske og
danske guldalders tragiske digtning: direkte og
indirekte ogsaa fra Shakespeare og det antike
drama. Men der er arv ogsaa fra den gamle
norrøne menneskeskildrings kunst.
Intet viser hedre, tror jeg, end dette
eksempel fra vor egen historie, hvorledes en stor
literatur-blomstring opstaar. Ingen
kunstblomstring begynder fra nyt af, saalangt vi kan se
tilbage. En stor kunstblomstring opstaar først
da, naar et folk, baaret oppe af et nyt
livsmod, har baade kraft og anledning til at bygge
dristig videre ovenpaa det grundlag, som andre
folk og andre tider har skabt. Genierne er
fortsættere og viderebyggere. Ethvert stort
kunstverk er ligesom bygget paa et høit sted, —
ovenpaa ei vældigt kulturelt og kunstnerisk forarbeide.
Det er hvad matt kunde kalde for
slegtsarbei-dets lov.
Bjørnson og Ibsen byggede videre paa det
nationalhistoriske drama, som den tyske og
danske guldalders digtere havde grundlagt,
nærmest paa en videredannelse af Shakespeares
engelske konge-dramaer. Ibsen og Bjørnson var
som «Ervingen» eller odelsarvingen i Ivar Aasens
skuespil. Sagaens land, som Oehlenschläger havde
taget i besiddelse med den dygtige brugers ret,
tog de to norske digtere ligesom tilbage paa odel.
Og for det store arbeide, som især af dansk
digtning og af nordisk og tysk videnskab var
nedlagt i grunden, gav de vederlag, da den nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
