Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
kortere besøg i «Aftenbladet». Den hovedtanke,
som beskjæftigede Bjørnson i denne tid, var
den, som udtales allerede i en korrespondance
fra Kjøbenhavn, i referatet af Bjørnsons svar
paa en skaaltale for Norge af Carl Ploug. «En
tilstedeværende nordmand takkede for skaalen,
som var udbragt, men frasagde al
repræsentation . . . Man kan befatte sig med at
repræsentere hvilketsomhelst land i den hele vide
verden, — kun ikke Norge. Thi de meninger,
han da skulde gribe efter, delte sig for hans øie
i halvhundrede tangenter paa et pianoforte . . .
Grunden til skandinavismens ringe fremgang i
Norge var bygdeinteressen, det aandelige
distrikts-væsen . . . Før en dannelsens Harald Haarfagre
var draget samlende gjennem landet, før blev
der ikke rigtig dag i Norge» . . . Det synes af
disse ord at fremgaa, at Bjørnson ved denne
tid — altsaa kort før han skrev «Synnøve- —
var kritisk stemt mod det norske folks
repræsentanter paa storthinget, fordi de tænkte for
meget paa liver enkelt bygds interesser. Det
var jo en tid, da det gjaldt for hvert distrikt at
faa statsunderstøttede til nye kommunikationer —
veie og dampskibslinjer. Den samme sorg over
landets delthed kommer endnu sterkere frem
i Bjørnsons første større artikel efter
hjemkomsten, — det før omtalte indlæg («Morgenbl.»,
21de juni 1857) til gunst for en
storthings-bevilgning til det norske theater i hovedstaden.
Det heder i denne artikel: «Nedskriveren er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
