Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
visselig ikke den eneste, som med smerte har
følt sig nødt til at udtale, at vi seiler frem som
i forskjellige baadlag, distrikt for distrikt og
stand for stand, og endda er sommetider de
kabeltauge, som er kastet over fra den ene til
den anden, svage nok. Vort land lider under
det forfærdeligste dialektvirvar . . ., de
forskjellige distrikter har . . . sine dybt forskjellige
maader at anskue tingene paa (hvorfor
naturligvis den opkomne dialektforskjel blot er et
udtryk). Men dette maatte sammenarbeides, og
det sker sandelig ikke blot ved veies anlæg . . .
Her er det da, at theatret træder op, stillet lige
i landets brændpunkt, samlende dets straaler.»
Bjørnson hævder i denne artikel, at netop Xorge
med sin delthed i vidt forskjellige bygder trænger
en national kunst for at kunne samles til ét
folk. Først og fremst en national scene, som
giver «ideligt speilbillede og idelig hjælp til
dem, som i de andre kunstarter vil gribe det
store fælles i de smaa, allestedsfra kommende
enkeltheder». Bevilgning lil en national scene
vil fremkalde gode nationale verker om et par
aar . . . «Et sligt verk forener alle til en stor
familje»......
Bjørnson kom tydeligvis hjem fra
Kjøbenhavn med en sterk trang til at være med paa
at samle Xorge. Det er en lignende følelse, som
nogle aar efter kom til udtryk i Ibsens
«Kongs-emnerne» (delvis planlagt i 1858), og som gjorde,
at de gamle borgerkrige, med deres gjentagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
