Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2ö(j
nisk ytringsniaade for sit nationale indhold, —
vor mand besidder ogsaa noget, men ubevidst,
stotrer og stammer — eller tier.» Bjørnson
tilføier, at denne mangel paa national form lel
medfører, at vi efterligner nabofolkenes. Man
skal ikke, mener han, foragte den glatte form .
Den er udtryk for «en indre fred og sikkerhed»,
som hører med til at være «et dygtigt, klart
menneske». - Vi faar her ei glimt af, hvorledes
Bjørnson fra nu af med sin kunstneriske
formsans søger at gjennemtrænge hele sit væsen og
erobre del utvungne herredømme over
legems-bevægelser og tale, som var saa almindelig
udbredt i de store kunst-tider, hos grækerne og
ilen italienske renaissances mennesker. Den
kunstneriske udtryksevne i samtale og manerer
stod fra nu af for Bjørnson som en ikke
uvæsentlig side ved menneskelig livsdygtighed.
Faa mennesker i nutiden har naaet saa langt
som Bjørnson i plastisk herredømme over sil
legeme og i kunstnerisk brug af slemmen,
noget som i høi grad kom ham til gode som
folketaler og scene-instruktør. Man kan hese
mellem linjerne i hans artikel, al han havde
beundret kjøbenhavnernes lette og smidige
udtryksform og sat denne i forbindelse med den
danske guldalders opøvelse i formsans og
særlig med den danske scenekunsts daglige
suggestion.
Del er betegnende for Bjørnson, at endnu
medens lian arbeidede paa fuldendelsen af Svn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
