Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
nøve», og mens «Halte-Hukla» stod neppe
halvfærdig paa stabelen, var han dog ikke mere
absorberet af den rent literære kunst, end at
hans tanker samtidig syslede med kunstens evne
til at gjennemtrænge det daglige livs virkelighed.
Den nve kunst, han bar med sig hjem, skulde
ikke blot læses, men leves. Opsteget som
drømme-skyer fra det virkelige liv skulde den
vende tilbage og forynge det virkelige liv. Den
nye og sikre form, han i sin fortælling havde
fundet for norsk nationalkarakter, følte han vel
som noget af en ny kulturmagt. Det stod for
ham, som om nordmændene hidtil havde savnet
kunsten som den Aaron, der kunde udtrykke
deres inderste følelsesliv. Bønderne var ligesom
indestængt bag sin taushed, hvad der kunde
føre til tragiske kriser som i Mellem slagene» og
i den senere vise om «Dulgt kjærlighed». Trods
den lyriske vaarløsning fra Wergelands tid af
savnede nationen et fælles organ for den
fuldstæn-digste eller ialfald anskueligste menneskelige
udtryksevne: en blomstrende national scenekunst.
I følelsen af dette savn er Bjørnson endog
uretfærdig streng mod den foregaaende periode, naar
han siger, at «Wergeland er et stort sindbillede
paa vort aandelige liv, sterkt og formløst, blot
glimrende i gjennembrud». Han undervurderede paa
ungdommens vis, hvad det foregaaende slegtled
havde udformet. Men han havde dog ikke uret,
naar han følte det. som om nationen endnu ikke
kjæmpede i fuld rustning; den var endnu ikke
38 — Collin: Bjørnstjerne Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
