Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
forbi, saa blegner deres egne arbeider. Thi der
dæmrer bag disse melodier en forbindelse med
den folket omgivende natur, og tillige en udsigt
mod fortids-erindringer og fremtids-drømme, som
gjør de udsagte ord saa grænseløs fattige.
Ligeoverfor disse toner er ordets digtning at ligne
med kirkeklokkerne, som lyder fra hver dal
landet rundt, klart og klarere; men sagnet gaar,
at de klokker, der har den allerklareste klang,
ligger sjunkne paa havets bund, skjønt ganske
nær ved stranden. Og dette sidste er netop
digternes sorg; thi i klart veir kan de se dem,
men gribe dem kan de aldrig. Fra disse
klokker er det, musiken og maleriet bærer hud, og
ethvert maleri kan derfor ogsaa kaldes et røvet
ord af en nations hemmelighed»..... I dette
hjertesuk over ordenes bleghed og fattigdom paa
medklingende erindringer og paa umiddelbar
magt over sindet ligger der tillige en længsel
efter hjælp fra digtningens søskend-kunster; en
længsel, som Bjørnson i løbet af de følgende aar
skulde faa tilfredsstillet paa to maader: gjennem
ordkunstens forbund med maleri og mimisk kunst
paa theatret og gjennem digtningens forbund
med tonekunsten i sang og musik-drama. Vi
ser her, tror jeg, en hovedgrund til, at
Bjørnson ikke kunde nøie sig med fortællingens kunst,
selv om den indesluttede et sterkt dramatisk
og lyrisk element. Paa selve digtningens
omraade var fortællingen vistnok den mest 0111-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
