Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
hode var fuldt af digterdrømme og dæmrende
skikkelser, — allerede i Kjøbenhavn havde han
planlagt et par nye historiske dramaer,
hvoriblandt «Sigurd Slembe» og fortællinger som
«Ørneredet» og «En glad gut». Den livfulde
lille skitse om «Bjørnejægeren», hvori han
muntert ironiserer over sin egen slyngelalder i
guttedagene, havde han kort før afreisen fra
hovedstaden skrevet paa anmodning fra Chr.
Tønsberg som tekst til et par billeder i «Norske
Folkelivsbilleder , ny Række (185S). Her kom
Bjørnsons navn for første gang i et sluttet
selskab sammen med det samtidige Norges
fornemste forfatternavne: Welhaven og A. Munch,
Asbjørnsen og Jørgen Moe, Ivar Aasen og Østgaard.
Og Bjørnsons bidrag var ustridig et af de
allerbedste i bogen.
Ganske vist kom Bjørnson til Bergen,
ligesom svv aar tidligere til Kristiania, paa en
temmelig ugunstig tid. Den glade Hansestad var
midlertidig trykket af næringssorger.
Forretningsverdenen var for øieblikket stemt i et
ganske andet humør end det, Bjørnson og det unge
theater havde brug lor. Her, som i
hovedstaden, blev det hans lod at komme midt op i
en modstrøm mod hans egen sindsretning og at
kjæmpe sig frem imod strømmen. Som han før
havde opponeret mod Kristiania-humøret, med
dets kritiske sortsyn, i den første halvdel af
1850-aarene, kom han nu til at opponere mod
den trykkede stemning i fallitternes tid i Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
