Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Det er neppe tilfældigt, at det nye verk, som lidt
efter lidt modnedes i hans bevidsthed under
opholdet i Bergen, var «En glad gut», hvoraf
begyndelsen blev skrevet eller ialfald skitseret i
1859 paa Hop ved Bergen. «En glad gut», —
det er Bjørnson selv i denne del af hans liv.
Eller rettere: det er en skikkelse, som han netop
nu havde brug for, og som han uvilkaarlig
manede frem af de lyseste indtryk af bondefolkets
natur, til hjælp i kampen mod bedsteborgerne i
Bergen. Ogsaa gjennem maskeballet kaldte han
paa en maade bondefolket med deres muntreste
skikke til hjælp. Og paa denne store maskerade,
som for fuldt hus holdtes mod slutningen af
februar 1858 i theatret, lykkedes det virkelig
at forvandle bekymrede borgere til glade
gjæster ved et bondebryllup i Hardanger. Det gik
saa godt, at maskeraden blev gjentaget det
næste aar.
Øivind-skikkelsen i «En glad gut», hvortil
den første spire var lagt under Bjørnsons første
lykkelige gjennembrud i Kjøbenhavn, voksede
dog først frem til fuld klarhed mod slutningen
af hans ophold i Bergen, da hans virksomhed
ved theatret mere og mere hindredes af en stor
del af borgernes ligegyldighed for theatret, —
delvis en følge af tidernes tryk. En anden og
ældre skikkelse trængte sig foreløbig frem i
forgrunden, Arne i «En munter mand», der blev
omarbeidet til en ny fortælling væsentlig i løbet
af sommeren 1858. Det kan ved første øiekast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
