Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2! 0
han lærte denne at kjende mod slutten af sit
ophold i Bergen, i lohet af vaaren 1859, da der
under det berømte storthingsvalg viste sig ei
sterkt omslag i luften efter handelskrisens
graa-veir, og da Bjørnson selv oplevede sit første
store lyriske vaarbrud og sin ilddaab som taler.
Først fra den tid, da han følte sig baaret oppe
af den bergenske ungdoms begeistring, som
tidligere alene Ole Bull, blev han istand til at
udløse Øivind-skikkelsen i «En glad gut». Vil man
overskue Bjørnsons udvikling i Bergen som i et
glimt, er det nok at erindre, at han den første
sommer begyndte med at omforme Arne, som
føler sig indestængt og længes ud over de høie
fjelde, og" at han i den følgende vaar og sommer,
kort før han forlod Bergen, skrev den første
udgave af de to digte: Der ligger et land mod
den evige sne og «Ja vi elsker dette landet».
Mod dette høidepunkt var det Bjørnson
arbeidede sig o]» under sit ophold i Bergen. Det
var lyrikeren Bjørnson, som lik sin første
udfoldelse i denne lyriske by. Han var kommen til
Bergen som Ny-Norges første fortæller og
sagastilens fornyer; han forlod Bergen som det nye
Norges mest betagende taler og to nye
fædrelandssanges digter. Saa langt var han visselig ikke
naaet i løbet af halvandet aar uden hjælp fra
Bergens ungdom og de unge gamle, hvoriblandt
rektor Holmboe, Wergelands ven, og uden
kampen mod det mismod, hvorpaa han hvæssede
sit eget freidige humør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
