Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en drift til at strække haanden ud og banke paa.
Undertiden igjen var det, som ingen udgang
mere gaves. Solforladt og mørk stod fjeldet der.
Skyerne hang tæt nedpaa eller jagede derover;
vind og regn i uophørligt skifte; fra fjeldet kom
det, — fjeldet slåp det ud over byen.» Men»
— til føies der — «over mængden af mennesker
rundt om hende var der ingen tyngsel.»
Mod slutningen af 1850-aarene var der dog
kanske af og til nogen tyngsel ogsaa over
menneskene. Men selvfølgelig var der ogsaa, især
blandt ungdommen, en voksende trang til at
ryste graaveirs-stemningen af sig. Og for denne
længsel kom Bjørnson lidt efter lidt til at staa
som en fører og befrier. Bergen var, trods den
store handelskrise og dens efterveer, den første
norske by, hvor hans lyse og modige humør
fandt gjenklang. Her oplevede han for første
gang i sit hjemland det samme, som han havde
oplevet i Kjøbenhavn i begyndelsen af 1857: at
nve evner ligesom knopper udfoldede sig ved at
ombølges af en varmere luftstrøm. Bjørnson
har altid havt en egen evne til at drage til sig
forsterkning fra alt, hvad der kunde være ham
til hjælp i det omgivende milieu. Der kan
saaledes neppe være nogen tvil 0111, at han til
Øivinds sange i «En glad gut» og i det hele til
udformningen af denne lyseste repræsentant for
norsk ungdom i sine fortællinger har laant stof
ikke alene fra sig selv og norsk boiideungdom,
men ogsaa fra den bergenske ungdom. Især som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
