Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
overskrift) om de norske theatres elskere (24de
mai 1859). Hvad han især lagde an paa, var
udviklingen af det dannede norske bvmaal til
et landsgvldigt dramatisk udtryksmiddel. I det
hele taget udviklingen af en norsk
deklamation, en norsk fremsigelsens kunst. Paa dette
omraade har Bjørnson været en banebryder. Det
kan være af interesse at erindre, at det var
i kampen og kappestriden med den danske
udtale og den høit udviklede danske scenekunst,
at Bjørnson begyndte sin lange og glimrende
løbebane som oplæser. Næsten uvilkaarlig havde
han begyndt felttoget i selve Kjøbenhavn,
hvor han i løbet af vinteren 1856—57 blandt
venner og kamerater foredrog de norskeste
stykker, han kunde (inde: optrin af Snorre,
Asbjørnsen- og Moe’ske folkeeventyr og endog
folkeviser af Landstads samling, foruden sit
eget drama Mellem slagene (jfr. ovenfor
II, 146). I Bergen foredrog han kort efter
sin ankomst i en selskabelig klub sit nye
stykke, <Halte-Hulda», som da var antaget til
opførelse paa Christiania theater. Først senere,
i Kristiania, begyndte Bjørnson sine offentlige
foredrag og oplæsninger. Og han var da,
saavidt vides, den første, som gjengav norske
folkeeventyr i offentlig oplæsning og derved bidrog
til at aabne folks øine for denne folkedigtnings
dramatiske værdi, i Asb jørnsens og Moes klassiske
sprogform. Eksemplet blev fulgt af store
skuespillere som Johannes Brun, Henrik Klausen og andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
