Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Allerede før turen til Kjøbenhavn havde
Bjørnson paa en maade begyndt sin
virksomhed som instruktør og sit studium af norsk
foredrag, nemlig i sine theaterkritiker. Af
enkelte udtalelser i disse avis-artikler fra midten
af 1850-aarene vil man kunne danne sig et
indtryk af det kraftige og farverige sprog, hvori
Bjørnson instruerede de unge norske
skuespillere. I en kritik i «Aftenbladet» for 2’jde
februar 1855 harcellerer han en af de unge
skuespillere ved det norske theater i hovedstaden,
hr. Døvle, øiensynlig en elev af overlærer Knud
Knudsen, som var en af dette theaters stiftere.
Til den maade, hvorpaa Døvle udtalte et ord
som «kyskhed» paa ægte norsk, efter
Knudsens forskrift, bemerker Bjørnson, «at folk linder
sig nu i, at man siger kjyskhet», fordi man
fortæller dem, at det er ret: men man tinder
sig aldrig i, at denne «y» og denne «e» faar en
længde, og <s»’en et plask, et hvislebad, og
«t»’en overalt, hvor den ender ordet, et slæb og
en lang eftersmag, som altsammen uvilkaarlig
giver begreb om, at det hele ord er
gjennem-trukket af fed olje. Sproget maa behandles
lidt net, lidt skjønt, aldenstund scenen er det
tempel, hvori dets ideal opstilles og dyrkes af
den brogede mængde».
Ogsaa i en af artiklerne «Om opførelsen af
Oehlenschlägers tragødier» fra begyndelsen af
1859 forekommer der et lidet sidehug til
Bjørnsons senere ven og forbundsfælle overlærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
