Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
til den norske udtale og det norske foredrag
eller den nye «pathos-bvgning», bestod systemet
«ikke i noget, som paa forhaand er færdigt, og
som gives hver enkelt ind i større og mindre
portioner; men systemet bestaar i, hvergang en
tager gal node, det vil sige en udenadlært, da at
gjøre anskrig. Saa maa man faa ham til at
høre bedre efter i sig selv, og ofte kan man
fange det for ham naturlige, før han selv
kan gjøre det». («Bergensposten», 7de juni 1859).
Bjørnson gik nemlig ud fra, at der i hver
nordmand, ogsaa hver bymand, trods al dansk
dannelse, bodde en mand med norsk øre og
sproginstinkt, som kunde øves op til at lytte efter
inde i sig selv. «Ellers», siger Bjørnson, var
jo det hele fornorskelsesvæsen en uhyre
volds-gjerning, ti gange værre end den, de danske i
sin tid øvede. Deres voldelige indførelse af
dansk var dog blot at beseire ligegyldigheden
og ubevidstheden; men dette var at ville tvinge
dannelsen og smagen.» «Nei, man maa gaa ud
ifra, at der er en norsk mand i hver dannet
nordmand, og at det blot kommer an paa at faa
denne til at tale» . . . «Heraf følger, at hele vort
fornorskelsessvstem er en fri
individualitetsgjer-ning.»
Bjørnsons evne til som theater-instruktør
at individualisere, eller til at sætte sig paa hver
enkelt skuespillers plads, — den samme evne,
han ogsaa havde som digter, — kom især til
glimrende anvendelse, hvor det gjaldt elsker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
