Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
besættes af det danske theater i Kristiania»,
siger Bjørnson. De norske theatre eier
derimod, som paavist, repræsentanter for enhver
nuance.» I disse ord og i hele denne opsats
har vi Bjørnson i Bergen, som i et
øiebliks-fotografi. Han selv var bleven en lykkelig elsker,
som vi snart skal se. Den unge nygifte
ægtemand var det, som aldrig blev træt af at
instu-dere og levendegjøre kjærligheden i alle dens
farver og afskygninger. Gjennem kjærligheden
skulde selve livskampens knuder opløses.
Gjennem kjærlighedens levende fremstilling paa
theatret skulde norske skuespillere erobre alle
Norges scener!
Under sin virksomhed ved den nationale
scene i Bergen havde Bjørnson for det første
den vanskelighed at kjæmpe med, at der endnu
næsten ikke gaves nogen nv-norsk dramatisk
literatur. Snorre og folkeviserne og eventyrene
kunde jo ikke opføres paa scenen. «Mellem
slagene» og «Hærmændene paa Helgeland»,
begge disse nye stykker blev under Bjørnsons
ledelse opført med stort bifald, ligesom Andreas
Munchs nyeste drama «Lord William Russel».
Af ældre norsk dramatisk literatur: Wessels
«Kjærlighed uden strømper» og Holbergs -Den
politiske kandestøber». Af franske stykker
in-studeredes tre stykker af Scribe samt den af
P. L. Møller sterkt anbefalede Theodore
Barrieres satiriske komedie «Skikkelige folk» (Faux
Bonshommes, fra 1856),—ifølge Bergensposten»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
