Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dO<)
spillere. Paa denne sin første kyst-reise fra
Bergen til Trondhjem var det, Bjørnson oplevede
de natur-indtryk, som senere lik episk form i
«Landkjendi ng». Spiren til dette før nævnte
storslagne digt om Olaf Trvgvason er vel derfor
at søge i de følelser, hvormed Bjørnson i
begyndelsen af mai 1858 reiste til Trondhjem.
Saa haard og streng havde han vel ikke tænkt
sig den norske kyst, som han fik se den
udenfor Stadland og Hustadviken. Selve naturen
syntes, ligesom menneskene, at stille sig koldt
iveien for lians begeistrede planer for Norges
fremtid:
■ Hvad er dette for mur i havbrynet?
Landet syntes liam ganske stængt:
alle hans unge konge-længsler
føltes mod klippen sprængt, —
indtil en skald opdaged
hvide kupler og spir i sky-laget.»
Han fik vel udenfor Romsdalen et opmuntrende
glimt af «Skjorta» og andre landkjendings-fjelde,
som han havde hort fortælle om i sin barndom
og tildels seet inde fra dalsiden af. Og han
reiste videre med nvt mod. Dette digts
forhistorie er betegnende for, hvorledes Bjørnson
faar natur-indtrykkene til at vokse ved næsten
uvilkaarlig at omplante dem til et bestemt
øieblik i et andet menneskes liv, — gjerne en stor
historisk situation i det gamle Norges saga. — I
Trondhjem oplevede han ikke virkeliggjørelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
