Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
af sin drøm om et fælles-theater for det
vesten-og nordenfjeldske Norge, men til gjengjæld
stiftede han her et for ham selv endnu vigtigere
forbund. Blandt rekrutterne i hans
skuespillerselskab var den 22-aarige Karoline Beimers,
som under midtsommer-opholdet i Trondhjem
blev hans forlovede og samme aars høst, den
Ilte september 1858, hans hustru. I sit
næstsidste skuespil, «Paa Storhove», har Bjørnson,
hvis jeg ikke tager meget feil, benyttet
erindringer fra sin egen oplevelse paa et bal i
Trondhjem, hvor pagten blev stiftet, til at forme
slutningen af det andet møde i tredje akt.
Naar man læser denne livfulde scene, hvor
Cecilie i sin iver for at værge og værne om
Knut Ura uvilkaarlig røber sin kjærlighed til
ham, og hvor Knut Ura sværger, at hun og
ingen anden skal blive hans hustru, da faar
man et indtryk af, at hvad der tiltrak Bjørnson
til den unge bergenserinde, var — foruden
ungdommelig friskhed og livsfylde — en sjelden
forening af hjertevarme og impulsivt mod. Som
hun begyndte forbundet med at ville værge og
beskytte ham, saaledes har hun fortsat det
gjennem henved halvhundrede aar.
Den nye kjærlighedslykke havde utvilsomt
en afgjørende indflydelse paa omdigtningen af
fortællingen om «En munter mand» til «Arne».
Fortællingen om Arne blev i alt væsentligt
skrevet i løbet af den samme sommer i Eikisdalen
i Bomsdalen, hvor Bjørnson med sin forlovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
