Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
er hans første fædrelandssang. Thi som
saadan har Bjørnson utvilsomt betragtet dette sit
første store lyriske digt. Ligesom
indledningskapitlet om. hvorledes fjeldet blir klædt, paa
en viss maade gjør Arne Kampens lille ætte-saga
til et symbol paa hele det norske bondefolks
historie fra sagatidens udgang og til nutiden,
saaledes peger ogsaa denne sang, som er
fortællingens høidepunkt, ud over det enkelte
menneskes og den enkelte slegts historie.
«Undrer mig paa, hvad jeg faar at se,
over de boie fjelde,» —
denne sang, ligesom Norrøna-sangen i «Sigurd
Jorsalfar»,
«Norrøna-folket det vil fare,
det vil føre kraft til andre.» —
begge disse sange skildrer en af grundkræfterne
i hele det norske folks historie, — en drivkraft,
som var fælles for det gamle og det nye Norge:
ekspansions-driften og eventyr-længselen mod
det store og fjerne. Disse to sange indrammer,
kan man sige, et helt tidsrum i Bjørnsons liv
og digtning, bondefortællingernes og
saga-skue-spillenes tid. Det store livsproblem, hvormed
Bjørnson først eksperimenterede i «Mellem
slagene», «En munter mand» og «Arne», vender
tilbage med ny klarhed i «Sigurd Jorsalfar» :
spørsmaalet om hvordan eventyr-længselen og
den ærgjerrige trang til udfærd skal kunne
forenes med troskab mod hjemmet. At Bjørnson
brugte saa mange verker og saa mange perso-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
