Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
ner til at udarbeide dette problem, viser, hvor
dybt han tog spørsmaalet, og hvor vanskeligt
det var for hans eget vedkommende at linde en
afsluttende løsning. Spørsmaalet meldte sig paany,
efterat han trodde at have løst det. Atter og
atter udsendte lian sine fantasibørn for at finde
farbar vei ud af denne vanskelighed. Xogle
kom lykkelig frem, som Arne og Halvard Gjæla,
andre forliste paa veien, som Sigurd Slembe.
Problemet viste sig at være forskjelligt for de
forskjellige mennesker og tider. Endelig, i tiden
omkring 1870, stansede Bjørnson ved den
løsning, som allerede var skitseret i «En munter
mand-’, i 185(5, men som blev uddybet i senere
verker, lige til «Sigurd Jorsalfar og de nye
sange i «Arne» (først offentliggjort i L. Kr. Daas
«Tids-Tavler:, i 1872). Eventyr-længselen og
trangen til at øve stordaad finder sin høieste og
frugtbareste form, naar den formaar at rydde
sig rum herhjemme. I al virksomhed, selv den
mest hverdagslige, er der plads for den
romantiske eventyrtrang. Gjennem alt arbeides gang
gaar en digtende trang», en higen mod det
store og fuldkomne. Selv det ringeste dagverk
kan vde bidrag til et verdensarbeide, ligesom
den mindste bæk stævner mod oceanet.
«En legende, blinkende bæk i mig selv
har bøiet sig ind i den brede elv,
som ganger stor, saa stor mod havet.»
Bjørnson har i hoved-motivet i «Arne»
grebet et af menneskelivets grund-spørsmaal, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
