Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imellem. Emnet er vokset ved at nære sig af
alt, hvad Bjørnson havde oplevet i mellemtiden.
Arne-skikkelsen, kan man sige, havde vokset
gjennem Bjørnsons egen vekst og laant træk af
hans egen natur. Under hjemreisen til Søgne
sommeren 1857 havde han, som før nævnt,
ved den gamle landevei fra Kristiansand seet
lyng og busker og trær ligesom klatre opfor et
bråt bakkehæld eller et elvestup, som mindede
om Kampestupet, og gjennem dette nye
naturbillede saa han fra nu af Arnes slegts-saga som
en forkortning af hele det norske folks historie,
fra opstigning til fald og fra fald til ny
opstigning. Fortællingen om Arne blev fra nu af
til en faldets og gjenreisningens saga, et stykke
norgeshistorie i miniatur. Jeg tager neppe feil,
naar jeg tror, at det var denne emnets vekst i
retning af historisk perspektiv, som især gav
Bjørnson lvst til at omarbeide fortællingen. I
denne henseende — i fjernsynets kunst —
betegner Arne et fremskridt endog fra Synnøve»
og en videre-udvikling af Bjørnsons fortællende
kunst. Ogsaa i «Synnøve» var der kamp mod
en slegts-skjæbne og seier over en truende arv;
men dette motiv var i fortællingen om
Thorbjørn Granlien ikke stort mere end antydet;
og fra slegts-historien var der ikke en saa fri
og vid udsigt over hele folkets historie. Naar
vi med lynget og eneren og deres følge er
naaet opfor kampestupet og ser tilbage paa den
tilbagelagte vei, opdager vi til vor forundring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
