Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
at udsigten rækker meget længere end til den
enkelte hakke og bygd, — den rækker ud over
hele landet.
Trangen til vidt historisk udsyn, — dette
er det nye ved den anden bearbeidelse af
fortællingen om Arne. Bjørnsons billedsvn slaar
bro over fra Norges nutid til sagatiden, og han
søger uvilkaarlig at sammenknytte og hele det,
som Henrik Wergeland havde kaldt for vor
histories to afbrudte halvringe. Fra nu af har
Bjørnson trang til at se hele Norges historie
bag den enkelte slegts og det enkelte individs
livskamp.
Dette nye synspunkt, hvortil Bjørnson, saa
at sige, henlede lys fra et naturbillede, forklarer
ogsaa et andet træk ved den nye udgave af
fortællingen, nemlig den lyriske uddybning af
motivet om Arnes længsel ud over de høie
fjelde. Da Bjørnson i Eikisdalen skrev sangen
«Over de høie fjelde», stod Arne ikke længer
for ham blot som det indestængte bygde-geni,
men som repræsentant for et hoved-træk i den
norske folke-karakter og i det norske folks
historie. Derfor var det, at Arnes længsel nu
flk sil fuldtonende udtryk i en sang, som kunde
istemmes af andre og blive hele folkets eie.
Ud fra dette synspunkt forstaar vi ogsaa,
at Bjørnson i løbet af den følgende sommer —
1859 — kunde faa en ligefrem fædrelands-sang
som «Ja vi elsker dette landet» til at vokse
frem af fortællingen om Arne. Dette digt, hvorom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
