Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Jeg tager neppe feil i den formodning, at
det har kostet Bjørnson en alvorlig kamp
med sig selv at skabe den nye Arne-skikkelse,
som vel er den dybest gjennemlevede af alle
personerne i hans ungdomsfortællinger. Vi maa
erindre, at Bjørnson samtidig bar paa en anden
og modsat skikkelse, Sigurd Slembe, som river
sig løs fra hjemmet, og hvis ærgjerrighed
sønderslider alle pietetens baand. Den
fem-seks-ogtvveaarige Bjørnson var ingen tam eller let
tæmmelig natur. Han har maattet kjæmpe med
sig selv, dengang og senere, og vel ikke altid seiret.
Intet er mere oplysende for den første store
digteriske gjennembruds-tid i hans liv end den
række dobbelt-skikkelser, hvori hans
lidenskabelig heftige natur er afspeilet, — men ogsaa hans
mandige kamp for at tæmme denne natur:
Thorbjørn Granlien og Eyolf Finsson, Arne Kampen
og Sigurd Slembe, Øivind (i En glad gut*) og
Arnljot Gelline. Ogsaa Bjørnsons natur var
dobbelt. Der var en vild kraft i ham, som ikke
sjelden fandt det trangt i de norske forhold i
nutiden og følte sig mere hjemme i sagatidens
vilde kampliv. I ikke mindre end atten af sin
ungdoms kraftigste aar (185t>—1X73) har
Bjørnson trængt Norges gamle historie til hjælp for
sig selv og til udfyldning af det tamme og mindre
storskaarne nutidsliv. Nutidens Norge alene
var ham ikke nok. Han maatte atter og atter
drømme sig tilbage til fortiden, digte sig langt
bort til større og voldsommere menneske-kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
