Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
den unge Bjørnson kalde handelsforetagsomheden
hjem fra de vildsomme veie, den havde vaaget
sig ud paa under Krimkrigen, og pege paa
nærmereliggende og mere beskedne opgaver, kan
man ikke undlade at tænke paa, hvorledes
grosserer Tjelde i «En fallit efter bankerotten følger
Sannæs’s eksempel og kaster sig over «de
forretninger, som den store handel endnu ikke har
ordnet». Bjørnson tilføier i den nævnte
nytaars-artikel: Hvad t. eks. dampskibsforbindelsen
med de Bergen nærmestliggende og rige bygder
vil udrette, kan overgaa de flestes forventning.
Og saa ustadig Bergens fornemste indtægtskilde,
sildefiskeriet, kan synes, er der dog netop nu
sandsynlighed for, at den vil forvandle sig til
en mere sikker», — nemlig gjennem regelmæssigt
havfiske, i lighed med hollændernes, og en
bedre behandlingsmaade. «Bringer vi det dertil,
at menneskene søger silden, istedenfor silden
menneskene, da kan ingen bv tage de frugter
deraf som det heldig beliggende Bergen.»
Derfor mener Bjørnson, at der ikke er nogen grund
til at nære frygt for Bergens fremtid. Thi af
ulykke udgaar der lærdom.»
Denne tanke om den bergenske handels
gjenreisning ved udnyttelse af de nærmestliggende
muligheder, som den i stor-spekulationens tid
havde forsmaaet, indeholder vel den første spire
til den lyse og forsonende udgang i En fallit».
Tanken hænger, som man vil se, sammen med
et hovedpunkt i Bjørnsons livsfilosofi i disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
