Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
Det ene efter det andet af de store handelshuse
begyndte at vakle, men holdtes til en begyndelse
oppe af bankerne. Men da den udenlandske
kredit ophørte, og vaarsildfisket mod forventning
slog godt til i det sydlige distrikt, efter store
indkjøb af sild i det nordlige distrikt, ramlede
en række større og mindre forretninger overende1,
og ansete familjer stod paa bar bakke.
Bjørnson fremhævede i «Bergensposten» det
kameraderi, hvormed magthaverne forsørgede sine
gode kjendinger blandt de fallerede kjøbmænd
med mæglerposter og andre kommunale ombud.
Men han angriber ogsaa mængdens ufrugtbare
klander. Særlig ironiserede «En fallit»s senere
forfatter over de store middage og den
rund-haandede gjæstfrihed, som bidrog sit til fallitterne,
men ogsaa havde til følge, at konkursmændene
bagefter blev forsørget med indbringende ombud
af de kommunale myndigheder, som havde nydt
godt af denne gjæstfrihed. Dette satte ondt blod
blandt byens øvrige borgere og gav anledning
til skarp kritik og omfattende bysladder.
Bjørnson dadler, at alt dette ansvarsløse snak aldrig
samlede sig til et alvorligt forsøg paa at afløse
disse magthavere.
Alene ved at optages i det offentlige,
ansvarlige ordskifte i renset og kontrolleret form
kunde kritiken over magthaverne blive til en
reformativ kraft. Her, som i de før omtalte
artikler om Kristiania og studenterne, angriber
1 Jfr. «Bergensposten» Ude september 18.">9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
