Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
Bjørnson den ufrugtbare kritik, som ikke
udmunder i noget forsøg paa at sætte noget bedre
istedenfor det, som klandres. «Man snakker,
saa det regner ned over formandskabet; men
sikre sig, ved at faa andre medlemmer eller andre
principer ind? — Nei. Altsaa blot snakke og saa
lade staa. hvad man har snakket overende, —
dømme og spadsere arm i arm med den
domfældte, det er karakteren» ....
Man faar af Bjørnsons artikler det indtryk,
at hvad der ikke mindst bidrog til hans kamp
mod magthaverne i Bergen, var følelsen af,
at man havde indrettet sig altfor meget en
famille» i kommunebestyrelsen, ligesom i styret
for kunstforeningen, og at misnøiet med
magthaverne inden de bredere lag forsumpede i
ufrugtbart klander. Bjørnson saa, at der var
materialier til en social og politisk opposition, og at
fallitterne havde øget oppositions-trangen. Her,
som forud for theater-slaget i Kristiania, var der
oppositionelle kræfter, som alene behøvede en
fører og en anledning. Anledningen kom, saa
beleilig som muligt, med valgene til det nye
storthing i 1859, og føreren stod færdig.
Det merkeligste ved Bjørnsons politiske
valgartikler i Bergensposten i mars og april 1859
er den meget tydelig udtalte anelse om, at man
ved dette aars valg stod overfor et vendepunkt
i vor politiske udvikling, — en vending fra en
mere idyllisk-fredelig periode, hvor storthing og
regjering især lagde vind paa at tjene nærings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
