Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
livets interesser, til en mere stormfuld politisk
kamptid, med skarpere parti-deling, men ogsaa
med et ideellere sving og videre udsyn.
Med den frie oversigt, hvormed vi nu paa
næsten femti aars afstand kan se tilbage paa
denne tid, er det ikke vanskeligt at opdage en
merkelig parallel mellem det nye Norges
politiske og literære udvikling, selv om den ene
undertiden løber en smule forud for den anden. Paa
begge omraader har vi først en stormende
kamptid, politisk og snart efter literær, i 1820- og
begyndelsen af 1830-aarene, — Wergelands-ri’en,
som man kunde kalde denne tid. Derpaa fulgte,
i Karl Johans alderdom og under hans søn,
Oscar I, en forholdsvis rolig og næsten idyllisk
tid i politiken, og næsten samtidig ogsaa i
digtningens verden, eftersom baade Wergeland og
Welhaven modnedes og mildnedes med aarene,
og en ny fredsommelig digter-gruppe dukkede
frem i literaturen, med A. Munch og Jørgen
Moe og Asbjørnsen og de andre folkelivs-skildrere
og samlere, som Ivar Aasen og Landstad.
Efter denne stilfærdige og lune, men
lydhøre mellemtid, hvori kunstnere og
videnskabsmænd lyttede til fjeldfolkets bortgjemte
tale og tonekunst, og hvor A. Munch søgte at
gjøre selve den nye skueplads, Christiania theater
paa Bankpladsen, til et fredlyst «asyl»,
«hvor man kan græde uden kval og smerte,
hvor man kan smile uden bittert nag.
23 - Collin: lijørnstjerne Iijtjrnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
