Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
storthing var et beredvilligt samarbeide i én
aand». «Men nu er vi kommen udover denne
politiske uskyldighedstilstand; den unge,
kraftfulde styrer har gjennem mange af sine
handlinger ikke just gaaet mod folkets mening,
men er kommen tidligere end den » I og for
sig har Bjørnson intet at indvende mod, at
regenten vilde forsøge paa at «koncentrere den
udøvende magt om den styrende person». «Hvad
tiden vil bringe, er mørkt for enhver: men
muligt, at der er ting, som fordrer et sterkt
embedsverk, fast styrelse og lydighed ned til
sidste mand.» Med disse noget dunkle ord maa
vel Bjørnson have tænkt paa muligheden af en
ny slesvigsk krig og den rolle, som en ærgjerrig
og ridderlig konge, der som Karl var ivrig
skandinav, kunde komme til at spille ved en saadan
leilighed. Men naar kongemagten gjorde sig
sterkere og mere personlig gjældende, maatte til
gjengjæld ogsaa folkemagten organiseres kraftigere
end hidtil, gjennem en storthings-repræsentation,
som stod paa vagt overfor en ensidig svensk
eller amalgamistisk opfatning af skandinavismen.
I grunden var Bjørnsons forhold til den
nye regent givet gjennem begges forhold til
skandinavismen. Ogsaa Bjørnson var skandinav,
men han holdt, som vi har set af hans optræden
i theaterstriden, urokkelig paa hvert enkelt folks
nationale «selvudvikling og udfoldelse af sit
eiendommelige særpræg som betingelse for et
frit og frugtbart samarbeide. Som skandinav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
