Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
kunde den nye regent komme til at udføre en
stor gjerning, hvis Danmark paany kom i fare.
Men som skandinav af den saa at sige
smalsporede type var han farlig for norsk
selvstændighed. Heraf forklares det, at Bjørnson
begyndte sin politiske løbebane med at bekjæmpe
kronprinsregentens norske politik, men samtidig
udtalte sig med sympathi om den «unge,
kraftfulde styrer» og senere ud paa aaret tilegnede
ham sin nye fædrelandssang, «Ja vi elsker dette
landet», i anledning af hans første besøg i
Kristiania som konge.
Det var, som vi ser, ikke noget blot og
bart tilfælde, at netop med aaret 1859 begynder
et nyt dramatisk afsnit i vor politiske historie,
- en fortsættelse af Karl Johans-tidens og
Werge-lands-lidens kampe. I 1859 kom en med Karl
Johan beslegtet natur paa tronen, og i det samme
aar debuterede en ny med Henrik Wergeland
beslegtet digter-politiker. En ulmende strid, som
ikke var kommen til udbrud i 1840-aarene paa
grund af skrinlægningen af det famøse
unions-forslag af 1844, begyndte nu at flamme op. Og
paa den historiske skueplads viste der sig to
unge mænd, som begge ved sit temperament
skulde bidrage til at gjøre samtidens norske og
svenske historie dramatisk, ved at forvandle en
kronisk og latent strid til en aaben og akut krise.
Bjørnsons og det unge Bergens seier i
valgkampen i 1859 var forøvrig forberedt ikke alene
af det økonomiske tilbageslag, men ogsaa af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
