Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for ikke ogsaa Eli Bøens forældre og Arnes
mor’? Skulde vi gjætle paa, at noget bestemt sted
i fortællingen er skrevet paa Hop, maatte det
vel være den fine og saa at sige sitrende livfulde
skildring af en vestlandsk sommernat, — som
forresten er udeladt i senere udgaver. «En
sommerlys nat, hvori alt stod skræmt sammen i
klynger og hviskede. Arne og Eli gik tæt
indtil hinanden og turde næsten ikke tro paa
sin nye lykke, og drømmeren og digteren Arne
udbryder: «Nu har jeg dog engang gjort noget!»
Ogsaa den unge Bjørnson havde en følelse
af at have gjort noget, — en taknemlig og
vd-myg-stolt følelse, som stemte ham til
selvhen-givende fromhed. Hvad han dengang, i en
enestaaende stund, følte af ømhed for sin hustru,
som gik med sit første barn, og for far og mor
og fædreland, det er for alle tider fæstet i sangen
«Ja vi elsker dette landet», hvor hele Norges
historie og de tusen hjem drager glimtvis forbi
hans øie, og hvor den eiendommelig
indtrængende begyndelse klinger som en gjentagelse og
bekræftelse af, livad der var sagt og sunget den
syttende mai i Bergen.
Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem.
furet, veirbidt over vandet
med de tusen hjem, —
elsker, elsker det og tænker
paa vor far og mor
og den saga-nat. som sænker
drømme paa vor jord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
