Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen iscenesatte skuespil har heltinden, som er
skuespillerinde, netop forladt Bergen, fordi hendes
engagement er udløbet og hun desuden ikke kan
linde sig i. at man derhenne i Bergen herefter
ikke skal spille andet end Goethe, Shakespeare
og Sophokles». For at faa ansættelse ved en
reisende trup i hovedstaden optræder hun for
direktøren i alle mulige forklædninger, blandt
andet som en middelaldrende svensk dame, fru
von Lejonsugga , som fortæller at hun havde
gjort revolution -inom svenska theaterens
historia» ved at opfinde en ganske ny
pathos-bvgning — hvorpaa hun giver en løierlig prøve.
«Deklamationen led i høi grad — skriver
«Morgenbladets anmelder af ekstravaganse og
unaturlig svulst, og vi vil derfor ikke tro — fort
sætter anmelderen spidst —, at den nve
pathos-bvgning i Bergen har noget tilfælles med den.»
— Af en liden notis i «Bergensposten (Sde april
1859) kan vi se, at Bjørnson blev en smule
forstemt. Men han stod nu midt i valgkampen,
og efter seieren og 17de mai-festen var al
misstemning bortblæst og hele himlen skyfri og
blaa. Hans revanche var nu planen om et
thealer-felttog i hovedstaden, hvorom han, som
nævnt, vilde «indlede underhandlinger med
direktor Ibsen i Kristiania». Hævnen var ganske
morsom og gjør hegge digtere ære: da de traf
personlig sammen, gik Henrik Ibsen ikke alene
med paa den nævnte plan, men blev i den grad
optøet, at han for første og sidste gang i sit liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
