Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370’
dog min bedste ven skal Ibsen have sagt til
Bjørnson, da denne engang besøgte ham i et af
lians sidste leveaar.
Naar man ser de to digteres ofte afbrudte
venskab i et overblik, er det lettere at forstaa,
hvad de følte for hinanden ved de enkelte
ledigheder, hvor de mødtes. Da de efter et noget
spændt forhold traf personlig sammen i
Kristiania høsten 185!), har Bjørnson sandsynligvis
ved sin aabne og overstrømmende
elskværdighed taget Ibsen med storm og i nogen grad
smittet ham med sit lyse og glade kamp-humør.
Ibsen var ikke alene med paa at stifte det
norske selskab, men skal endog have været
den, som tog initiativet til dannelsen af dette
de unges forbund fra 1860, hvor Bjørnson blev
valgt til formand.
Til den lyse og forhaabningsfulde stemning,
som Bjørnson bragte med fra Bergen i 1859,
og hvoraf den nye fædrelandssang fremgik,
havde en stor begivenhed i udlandet utvilsomt
bidraget sit, nemlig den italienske
frihedskamp. Denne krig, som erklæredes den 27de
april 1859, føltes af mange som en fortsættelse
af de store frihedskampe i 1848 og 49; — en
nv bølge af begeistring for nationaliteternes ret
skyllede fra Piemont ud over verden. I sit
blad «Bergensposten» optog Bjørnson fra
«Illustreret Nyhedsblad» en stemningsfuld og i rig
billeddragt klædt artikel af Jonas Lie foruden
opsatser fra engelske og andre aviser om den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
