Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371’
nye frihedskamp. Man kan se, at slagene ved
Magenta og Solferino vakte jubel. Men da
krigen endte allerede før midten af juli, uden at
Napoleon den tredje havde opfyldt sit løfte om
Italiens befrielse «fra Alperne til Adriaterhavet»,
føltes det ogsaa af det unge Norge som en
skuffelse. Ligesom Krimkrigen, saaledes stod ogsaa
den italienske Krig — blot i endnu meget høiere
grad - for de unge digtere som en kamp for
store, almene idéer, — en befrielse fra de
altopslugende økonomiske interesser og beregninger,
som baade for Bjørnson og Ibsen gjorde luften
tyk og tæt omkring dem og ligesom mættet med
prosa i den største del af 1850-aarene og
senere. Bjørnson skriver (i Bergensposten» for
15de juli 1859), efter den foreløbige fredsslutning
i Villafranca, i en straalende liden artikel: «Naar
Napoleon sætter over Alperne, er det ikke blot
100 000 soldater han har med sig, men under
hans faner gaar 100 millioners haab. Og det
er ikke blot Italien, han befrir, men
folkeslagene nær og fjern, baade dem, der ikke har sin
borgerlige frihed, og dem, der har den, — ...
de sidste fra egennyttige, kummerlige
beregninger, indsnevringer i smaa tankecirkler, ukjærlige,
spidsborgerlige, trevne forholde. Saalænge
Napoleon med ære kjæmper for Italiens frihed,
gaar der lysere og lettere idéer imellem os,
forsagte naturer vover sig ud i solvarmen af dem,
og de sterke naturer samler kjærlighed,
freidig-hed. — den lille nation strækker sig paa tærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
