Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
professor J. E. Sars («Norges politiske historie,
1815—1885»): «Det var et forsøg paa at
organisere de liberale elementer inden storthinget til
et særskilt parti og forene dem til et planmæssigt
samarbeide. Meningen var, at man i
Reform-foreningen skulde diskuttere de vigtigste sager,
som blev stillet paa storthingets dagsorden, og
søge at enes om, hvorledes man havde at
forholde sig ved dem.» —
Foreningen opstillede syv programsager,
hvoriblandt aarlige storthing og jury og lidt senere
ogsaa statsraadernes adgang til storthingets
forhandlinger. Det gjaldt at udvide den gamle
bonde-opposition, som havde virket siden 1833
med Ole Gabriel Ueland som fører, til et liberalt
parti i europæisk og navnlig engelsk forstand.
Bøndernes høvdinger, som Ueland, Jaabæk,
Sivert Nielsen og Ole Velde, mødtes med gamle
Wergelandianere som J. R. Krogness og
nymodens liderale som Johan Sverdrup og Johannes
Steen. Disse to sidste var sammen med Ueland
foreningens stiftere og blev af dem, der frygtede
den nye partidannelse — med «Morgenbladet»
i spidsen — betegnet som «triumvirerne». Hele
foreningen blev allerede tre-lire dage efter det
første møde og endnu før den var fuldstændig
konstitueret, af en anonym indsender i
«Morgenbladet» betegnet soin «den nye Jakobinerklub».
Man sparede i det hele ikke paa historiske
sammenligninger. I et senere nummer af
«Morgenbladet» udviklede en lærd anonym medarbeider,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
