Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403’
forbund med andre. — Begge digteres opfatning
gaar sandsynligvis tilbage til personlige
erfaringer. Ibsen synes som oftest at have følt sig
ufri og næsten magtstjaalen i en partikreds,
ligesom i en stor forsamling, mens Bjørnson i
en saadan har befundet sig i sit rette element
og følt kræfterne vokse. I et af sine
eiendommeligste digte, «Mindets magt», har Ibsen nedlagt,
som i et vel tillukket gjemme, sin følelse af
ufrihed som medlem af Skandinavernes
partikreds og som CarlJohan-forbundets festdigter.
Bjørnson derimod følte sin egen livsvilje
mangedoblet i et partiforbund, — som i en hær, der
rykker frem under klangen af trommer og
trompeter. — Paa den interessanteste maade er
kanske de to digteres forskjellige syn paa en
stor menneske-kreds aabenbaret i de optrin i
deres skuespil, som man kunde kalde for
korscenerne ; — en forskjel, som skal belyses i en
senere del af dette verk.
Sin fulde belysning faar Bjørnsons første
indlæg til gunst for politiske partier ved at sees
i sammenhæng med hans allerede før udtalte
opfatning af individets forhold til to andre
former af menneskelige forbund: familjen og
folkenes forbund (skandinavismen). Han holder
fra først til sidst paa disse forbund og tror paa
deres værd. Men betingelsen er, at de ikke maa
hemme, men fremme det enkelte menneskes eller
det enkelte folks «selvudvikling». Ud fra dette
synspunkt havde han betragtet forholdet mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
