Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406’
sig lettet ved at det nye reformparti blev
lammet i fødselen.
Til gjengjæld opnaaede Bjørnson og
reformpartiet som udbytte af denne maanedslange
polemik at fremskynde «Morgenbladets» overgang
til at blive et konservativt organ. Striden blev
for bladet noget af et vendepunkt. Og en
ytring af Bjørnson i hans anden artikel viser, at
han tænkte sig, at dette vilde blive følgen.
«Reformforeningen,» siger han, «er skikket til at
gjøre en ende paa .... «Morgenbladets»
gjæ-sleri hos de forskjellige partier. Men hellere
dette: hellere «Morgenbladet» og hele dets
tilhæng som aabenbar tiende af al liberal reform
i landet .... end denne forbandede
tvetydighed. Og saadan overalt i vor politik: hellere
klarhed, korthed, parti, end en uklar
tilfældighedens politik, hellere ordnet angreb og
modstand, end at udfaldet skal skjælve i lige saa
mange muligheder, som der er hoveder i thinget.»
Reformforeningens stiftelse og Bjørnsons
polemik drev «Morgenbladet» ind i et enten-eller.
Under striden om politiske partier blev bladet
nødt til selv at vælge sit parti. Bjørnsons
artikler lokkede den ene efter den anden af
Morgenbladets» anonyme medarbeidere ned fra den
ophøiede stilling, hvorfra de som forkjæmpere
for den frie overbevisning dundrede løs paa
Reformforeningens «majoritetstvang», og ud paa
en aaben og vid slagmark, hvor striden gjaldt
det store principspørsmaal om berettigelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
