Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126’
Norig.» — Nu var det ikke længere bønderne,
som var trangsj’nte. Ueland var repræsentant
for den fremadskridende bevægelse, den
«fremtrængende bondemagt», Schweigaard for «den
tilbagesigande embættsmagt». Hovedstadens
«so-kallad uplyste eller intelligente» folk var nu de
stillestaaende. Vinje spør sig selv: «Vilde livet
hava kommet af flekken, om her ikki hadde
voret andre folk. «Det er forunder]egt, at . . .
den største uplysning driv paa og stend.»
-Vinje havde nu tabt al tro paa Schweigaard.
Han var nu «juristen med dei greide formler .
«Uniformens mand.» «Ein ræd mann», som
stansad for tidlig sin udvikling». En mand,
som blev for tidlig moden, «som æbler med
mark i». Vinje, som i 1859 havde delt
Schweigaards uvilje mod de taagede almensætninger .
angriber i lsTO Schweigaards «tru paa det
einstake» (det enkelte tilfælde). «Hans
grundretning var kasuistisk. Hans videnskab ei
samling einstake tilfelle,« — i sin grund
uvidenskabelig. — For at forstaa dette omslag maa
man erindre, at Vinje i 1859 og 18G0 selv stod
færdig til at gaa ind i embedsstanden, —
«regelverket», som lian senere kaldte den. Han var
fuld af nyvundne juridiske kundskaber og havde
af Schweigaards egen mund faaet ros for sin
opgave i romerret, som han selv fortæller i
«Dølen». I 1870 derimod var Vinje udstødt af
embedsstanden, uretfærdig og forsmædelig sat
udenfor. Og Vestlands-bønderne, som tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
