Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415’
folk og friheden. Det kan ikke være anderledes.»
— Vinje vedblev, ogsaa efter Uelands rolige og
saglige redegjørelse, med sine skarpe angreb paa
bondepartiet og dets udvidelse til et stort
reformparti. Men allerede i 1867 udtaler han
(i «Vort land»), at «det er ein god ting at hava
slike parti» (nemlig som Birchs i modsætning til
Stangs) .... «Hver af os maa velja sit parti.»
I «Dølen» for 3dje september 1869 hævder han,
at «to partier er nyttige». Og han erkjender
berettigelsen af det «bondeparti), som Ueland
havde ledet siden 1833, og betragter det ikke
længere som en repræsentant for
vankundigheden, men for en frigjørelse fra
embedsstandens formynderskab. Vinjes merkelige
journalistiske virksomhed ender med den overmaade
velskrevne, men overdrevent strenge kritik af
Schweigaard, i 1870. Her, ligesom i kampen
mod «Morgenbladet» og det nye unions-forslag,
stillede han sig væsentlig paa samme side som
Bjørnson i «Norsk folkeblad». Kun at Vinje i
sin dom over Schweigaard svingede over til en
modsat yderlighed fra det standpunkt, han havde
indtaget ti aar tidligere. Schweigaard var nu
ikke længere den ægte norske «fridomsmann»,
men repræsentant for «staasystemet» og
«stridsmannen for det gamle embættssamfund fra
Danmark . Schweigaard var «ein upraktisk
by-bokmann», .... «ein naiv mann» som «ikki
saag langt ikring seg». «Han sat her inne i
byen og las og . . . gjorde seg up eit theoretisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
