Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425’
for mange som et politisk syndefald, og at mange
af de mest renhjertede og uegennyttige mænd af
den gamle skole ikke med sin bedste vilje kunde
indse nødvendigheden af at indføre en skarp
parti-krig i et land uden stor klasseforskjel og
uden arvede privilegier. Dette sidste synspunkt
blev ogsaa af Vinje gjort gjældende mod
Reformforeningen. — Men Vinje indsaa allerede i 1860,
at netop den af Schweigaard formulerede reform
i storthingets sammensætning vilde føre med sig
en mere udpræget parti-dannelse og en ny og
skarpere politisk strid, — men ogsaa mere liv,
mere politisk selvvirksomhed. «Strid vil her koma,
og daa me maa tru, at striden vil skapa liv
og ... . gagn, so maa me tru, at delte er godt
og vel.» . . . Men «bitter og beidsk vil striden
koma til at vera» («Dølen», 17de mai 1860).
Ritter og bedsk blev allerede striden om
Reformforeningen, især da den kort før juletid
udmundede i en personlig polemik mellem
Rj ørn son og Friele. Efterat «Morgenbladet»
i henved to maaneder havde holdt kampen
gaaende mod Reformforeningen som en
revolutionær «Jakobinerklub» og angrebet navnlig
Johan Sverdrup, Ueland og Steen paa det
voldsomste, brød Bjørnsons harme løs i to heftige
angreb paa «Morgenbladets» redaktør. Især den
første af disse artikler har en særegen interesse
derved, at den indeholder den første spire til
Bjørnsons senere skuespil Redaktøren» (fra
1874). Som eksempel paa at redaktør Friele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
