Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430’
ingenlunde manglede gode egenskaber, og skjønt
baade Bjørnson og Vinje dengang
undervurderede hans talent, maa det vel siges, at det
senere høireparti og bele landet vilde have staaet
sig paa, om han allerede i 1859 var bleven
alløst af en mindre ubehersket og mere
vidtskuende journalist. Redaktør Friele som leder
af hovedstadens mægtigste blad i en hel
menneskealder (1857—1893) maa siges at have
bidraget til at gjøre Kristiania til en mindre by
end det ellers vilde været.
Da striden om Reform foreningen døde hen,
var Bjørnson midt oppe i en nv strid, — en
fortsættelse af theater striden fra 1856 (smlgn.
første bind, side 328). Og denne nye
theater-strid har en særegen interesse derved, at den af
sig selv udvidede sig til at blive den første
større meningskamp om det unge norske
drama, som i mellemtiden var vokset frem.
Denne strid lik — baade for samtiden og
nutiden — en forøget betydning derved, at flere af
de berømteste danske kritikere tog del i kampen
paa begge sider. Man tør vel sige, at siden den
store strid mellem Wergeland og Welhaven havde
ialfald Norge ikke oplevet en saa betydningsfuld
literær brydning. Jeg tror derfor at ogsaa denne
strid, ligesom den første store norske
meningsudveksling om politiske partier, fortjener at op-
punkt for «Morgonbladet». «Lauparen» maa vist opgives;
for publikum er barmfuldt. Men Vinje skifter
stemning i samme artikel. «Lauparen» er i grunden en snil gut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
