Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431’
tages i vor historiske erindring. Alene navnene
paa deltagerne i striden giver et indtryk af dens
betydning. Af norske navne: Ibsen, Bjørnson,
Vinje, A. Munch, H. 0. Blom, M. J. Monrad,
G. V. Lyng og Knud Knudsen. Og af danske:
Johan Ludvig Heiberg, Goldschmidt, Clemens
Petersen, Carl Rosenberg og «Dagbladets» redaktør
C. St. Bille.
Debatten begyndte og endte med en
theater-strid. Man faar ved at studere den tids
theaterhistorie det bestemte indtryk, at den danske
direktør Borgaard, som styrede Christiania
theater paa Bankpladsen, var en velmenende og ret
godslig mand, som helst vilde holde fred med
de unge norske forfattere, om hvis storhed han
dog ikke havde nogensomhelst forestilling. De
for theatret overmaade gunstige økonomiske
vilkaar under Krimkrigen og i den nærmest
følgende tid bidrog vel ogsaa til at gjøre ham
fredelig og elskværdig stemt, ligesom de tillod
ham at vise gjæstfrihed mod dramatiske
begyndere. Saaledes havde han ikke alene opført
Ibsens «Gildet paa Solhoug» vaaren 1856 og
Bjørnsons «Mellem slagene» samme aars høst
foruden andre norske stykker, men ogsaa antaget
baade Ibsens - Hærmændene» og Bjørnsons
Halte-Hulda» til opførelse i løbet af aaret 1858. Men
den store økonomiske krise, hvis indgribende
virkninger paa det politiske omraade før er
omtalt, greb afgjørende ind ogsaa i det ny-norske
dramas udvikling. Paa begge omraader bidrog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
