Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432’
det økonomiske tilbageslag til at fremkalde nye
kampe og en skarpere oppositionel stemning.
Forskjellen mellem den nye theaterstrid, som
begyndte allerede i 1858, og theaterslaget i 1850
var bl. a. den, at nu stod Bjørnson og Ibsen
sammen. Og nu havde de hver sit sagadrama,
som krævede adgang til Xorges hoved-scene paa
Bankpladsen. Henrik Ibsen, som følte sig
forurettet af direktør Borgaard, var denne gang
den, som aabnede kampen.
Ibsen havde af direktør Borgaard personlig
modtaget den besked, at «Hærmændene paa
Helgeland» var bestemt til opførelse i mars 1858.
Men da denne maaned kom, lik han af Christiania
theaters bestyrelse vide, at hans stykke ikke vilde
kunne komme til opførelse «i indeværende
sæson» paa grund af theatrets økonomiske status.
Ibsen, som ansaa en saadan udsættelse jævngod
med, at stykket var henlagt, rykkede i
«Aftenbladet» (for 10de inars) ud med et heftigt angreb
paa «Christiania danske theaters bestyrelse og
paa direktør Borgaard personlig. Han
bebreidede direktionen, at den i henved tyve aar seigt
og haardnakket havde «værget Christiania theater
mod den frembrydende norske kunst» og stadig
fundet paa nye forsvarsplaner til værn for den
danske scene paa norsk grund; men ikke før
nu havde direktionen «været varmblodig nok til
at vove et virkeligt sammenstød». Den havde i
den senere tid uærlig givet sig skin af at
varetage de norske dramatiske interesser, indtil den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
