Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442’
norske selvstændighedskamps forhold til den
nordiske forbundstanke, som Bjørnson havde
givet udtryk for paa theaterslagets lid i 1X56
(se I. bind, s. 317). Det fortjener at erindres,
at ved begge disse ledigheder, i 1856 og 1858,
midt under den heftigste kamp imod det
danske theater, blev det fremholdt og
fremhævet, baade af Bjørnson og Ibsen, at den
norske selvstændigheds sag stod i god samklang
med tanken om forbund i Norden. Der var
intet dansk-fiendtligt hverken i Bjørnsons eller
Ibsens kamp mod den danske scene i Norges
hovedstad. Saa langt var man naaet fremover
siden Henrik Wergelands dage. Den første
slesvigske krig og den fare, som truede Danmark
fra Tyskland, laa imellem. — Ikke mindre
interessant er det at se, at ogsaa fra dansk side
førtes striden om det ny-norske drama uden
nationale antipathier, delvis endog med en
overlegen imødekommenhed. Hvad der af mænd
som Joh. Ludvig Heiberg og Goldschmidt blev
mødt med skarp kritik, var fornemlig den live
realistiske tone i behandlingen af sagatiden.
Den ovennævnte artikel i «Bergensposten»
(28de mars, 1858), hvori Bjørnson ilede Ibsen
til hjælp, har ikke mindst betydning derved, at
den udæskede Goldschmidt til en stridbar
og ialfald overfor Bjørnson ligefrem barsk
anmeldelse af de to nye norske sagadramaer i
«Nord og Syd» (juni 1858) — en kritik, som
drog efter sig den før berørte strid mellem ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
