Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450’
uværdig». Men han tror, at Ibsen allerede har
«spillet sine bedste kort ud (!).
Clemens Petersen og Carl Rosenberg vil
altid mindes som de to danske kritikere, der
gav ialfald en del af den nye norske
menneskeskildring et varmt velkommen og derved bidrog
til at bane veien for et nyt literatur-forbund
mellem Norge og Danmark. Men at den danske
smag ikke havde let for at tillempe sig efter
det nye norske saga-drama, kan vi blandt andet
se af en artikel af «Cosmus i Goldschmidts nye
tidsskrift «Hjemme og ude for 26de okt. 1861.
Forsøget paa at grave disse oldnordiske skatte
op og tage dem i brug, saaledes som
Oehlenschläger havde gjort det, . . . kan neppe kaldes
for lykket i Norge, og allermindst, hvor man
har søgt at optage oldtidens eiendommeligheder
i dramaet.» Den danske kritiker linder en
«uhyre regelløshed» og noget «abnormt i de
norske saga-dramer. Han slutter sig til ,1. L.
Heibergs dom over «Halte-Hulda og tilføier, at
«hermed er altsaa haabet om en virkelig
fornyende indflydelse fra norsk side afbrudt, hvad
det dramatiske angaar».
Ikke alene de realistiske træk i
menneskeskildringen og den nye saga-stil, men ogsaa
sprogformen i det nve norske drama vakte
som naturligt kan være — modstand i
Danmark. Johan Ludvig Heiberg fandt vistnok
ikke noget andet at indvende mod Ibsens
sprogform og stil i «Hærmændene», end at efterlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>