Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449’
svarer til de tre retninger, hvori
menneskehedens liv deler sig uden at skilles: styrke,
skjønhed og sandhed.» Vil man fremstille den
gamle nordiske styrke, maa emnet tages fra den
hedenske tid. Hvis derimod emnet tages fra
den kristne tid (som Bjørnson havde gjort), maa
helten være «idéens bærer (det vil sige: bærer
af den kristelige sandheds idé, — som
Oehlenschlägers Olav Trvgvason). Paa denne kritiske
Prokrustes-seng vilde nu Goldschmidt lægge det
nye norske sagadrama. Goldschmidts svar til
Clemens Petersen blev imidlertid ikke det sidste
danske ord i sagen. Sent ud paa høsten endnu
i det samme aar 1858 offentliggjorde Carl
Rosenberg en artikel om det nv-norske drama i
dr. Steenstrups «Dansk maanedsskrift». Af den
seneste tids literatur hidrører det betydeligste,
i alt fald det merkeligste, ikke fra Danmark,
men fra Norge. De dér i forsommeren
udkomne dramatiske arbeider, navnlig «Mellem
Slagene , «Halte-Hulda» og «Hærmændene paa
Helgeland», tør vistnok . . . betragtes som
betydelige bidrag til skabelsen af et
eiendommeligt norsk drama. Størst betydning, ikke saa
meget i og for sig selv som for fremtiden, har
utvilsomt Bjørnstjerne Bjørnsons to arbeider.
Han er en dybere poetisk natur end Ibsen.
Rosenberg indrømmer, at Ibsens drama er bedre
bvgget, og at navnlig ekspositionen ikke vilde
være Shakespeares uovertrufne kunst ganske
.’JO — Collin: Bjørnstjerne Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
