Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456’
tur. Men Vinje og de andre mistrøstige glemte,
at en enkelt nation danner ikke nogen
kulturkreds for sig selv. Det nye Norge, ligesom det
gamle, hørte med til en europæisk — eller
endnu mere omfattende — kulturkreds. Om
talent og geni skal faa udfolde sig, beror ikke
paa en stats størrelse og rigdom i og for sig,
men paa hvad adgang den yder sine sønner og
døtre til at indvies i verdenskulturen og bygge
videre paa dens vældige forarbeide.
Det mistrøstige svn paa den nye norske
kultur stod vel ialfald for en del i sammenhæng
med en romantisk opfatning af begreberne
nation og national kultur. Man tænkte sig ikke
sjelden en nation som en selvstændig
«organisme», et «folke-individ», besjælet af en høist
særegen folke-aand» (Volksgeist), som ligefrem
afspeilede sig i sproget, — et mest muligt
egenartet sprog! Ved paa denne maade at tænke i
billeder overdrev man i høi grad den enkelte
nations indre samhørighed og samliv, mens
man undervurderede de europæiske (eller fra
Europa udvandrede) kulturfolks solidaritet. Man
glemte, eller man vidste ikke dengang, at norsk
kultur, saa langt vi kan se eller skimte tilbage
(i det mindste fra den yngre stenalders tid),
aldrig har været andet end en varietet af
verdenskulturen.
Men netop af denne grund har de smaa
nationers lod især i nyere tid ikke paa langt
nær været saa ugunstig, som man ofte tænkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
