Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457’
sig den i det 19de aarhundrede, da man for
alvor fik øinene op for det voksende misforhold
i folketal og hjælpekilder mellem et af de smaa
nordiske folk og Europas «stormagter». Den
trykkende følelse af dette misforhold har været
en alvorlig krise, som baade Norge, Danmark
og Sverige har havt at gjennemgaa, og som har
grebet dybt ind i disse landes historie.
Hvad særlig Vinje angaar, maa man
erindre, at han i en række af aar personlig sled
ondt og derfor af og til kunde se ligesaa mørkt
paa Norge, som Henrik Ibsen senere i Brand»
og «Peer Gynt . Det var for en del i disse
økonomisk magre aar efter den store
handelski ’ise i 1858 at adskillige af de mest intelligente
nordmænd blev «amalgamister» og tabte troen
paa, at Norge kunde blive noget kulturland,
medmindre det voksede sammen med Sverige
og Danmark (eller i mangel deraf blot med
Sverige) til en større skandinavisk nation.
«Morgenbladet» skriver den 20de mars 1*59 — kort
før bladets store svingning til liøire — efter at
have talt om Axvalla-leiren: «Saa meget vise
alle tegn med klarhed, at vi maa være paa post
mod amalgamations-ideerne, som nu dukke
hovedet i veiret med større freidighed end
nogensinde. Hvad Vinje angaar, blev han aldrig
politisk skandinavist, skjønt han af og til kunde
føie sig draget i denne retning. Han vandt lidt
efter lidt, ikke mindst gjennem omgang med
J. E. Sars, sin tro paa Norge tilbage, omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
