Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462’
«Arne»), forekommer knapt nok i selve
virkeligheden. I hvert fald hører den ikke hjemme i
kunsten. Tidemand vilde aldrig malt den slags
virkelighed, tilføier Vinje troskyldig. Det er
«naken, andlaus skildring af livets armodsdom».
Det er fransk smag» at tage den slags ting op
i et digterverk. — Ogsaa Goldschmidt havde jo
anket over Bjørnsons franske smag, i
«Halte-Hulda v. Vinje var altsaa væsentlig enig med
et par af de største samtidige danske kritikere i
at linde Bjørnsons nye menneskeskildring altfor
brutal i sin realisme. Ialfald en stor del af
den nye norske digtning forekom ham uhyggelig
og uskjøn. Ogsaa Ibsens personer i
«Hærmændene var i Vinjes øine ■ uhuglege .
Hjørdis var «uheimsk».
At navnlig Bjørnsons skildring af norske
bønder i «Arne» af mange føltes soin alt andet
end idyllisk, kan vi forøvrig ogsaa se af en
ytring af presten O. Th. Krogh («Lille Theodor»)
i «Morgenbladet» (lite novbr. 1859): Bondens
færd er (i «Arne») levende og sandt skildret,
skjønt vistnok fra den gruopvækkende side.»
Til sine tidligere angreb paa Bjørnson
tilføier Vi ilje i en Artikel fra 1860, at man tog
feil, naar man sagde, at lian var avindsyg paa
Bjørnson. Som om det at skrive
bondefortellinger var noget at være misundelig for. Vinje
satte sit livsmaal i noget høiere: i at skriva
norsk og ikki i den ting at fortelja smaarispur.»
«Det visar no ogso den umogne mannen, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
