Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41)]
en parodi eller en spot over den store mangel
ved vor tid, at «ho (tiden) ikki kan vinna seg
fram til sann diktarskap, men teker lette vers
og klingklang for poesi».
Forøvrig kan man se, at Vinje, som i
«Andhrininer havde optraadt som en erklæret
elev af Goldschmidt, fremdeles for en stor del
fulgte Goldschmidt og andre danske kritikere i
sin literatur-opfatning. Han paaberaaber sig
Goldschmidts dom om, at Bjørnsons
«Hatte-Hulda» manglede idealitet. Og ligesom den
danske kritiker havde fundet, at Bjørnsons
saga-drama var en bagtalelse af vore forfædre,
fandt Vinje, at fortællingen om Arne gav et
altfor nedsættende billede af de norske bønder.
Den realistiske skildring af Nils skrædder og
Margit Kampen linder han uhyggelig og uskjøn,
ligesom J. L. Heiberg og Goldschmidt havde
fundet Bjørnsons fremstilling af sagatiden
uhyggelig og uskjøn. Skildringen af Nils skrædder
ligger og grever ned i styggedomen,» siger
Vinje. «Vi hava nok af styggedomen i livet
med det, vi dagstøt sjaa, om ikke kunstnaren
skal taka slikt med» . . . «Nokot styggare enn
tridje og endaa verri fjorde kapitel hever eg
aldri lesit» . . . «Den verste sjuken blandt os
unge norske diktarar (er den), at vi so tit visa
fram det raae liv og kalla det nationalt . . .
Skinnfelden er det, som vi so tit hevja upp til
nationalt Ilagg. Slig en «forfælande raaskap ,
som den, Bjørnson skildrer (i fjerde kapitel af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
