Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(>4
land og som en langt større digter end Ibsen
og Bjørnson.
For Vinje var i det ene øieblik Bjørnsons
bønder ikke ægte norske bønder; i det andet
øieblik var de bare bønder, «almuesfolk», som
ikke i sig kan rumme de dybeste, bedste og
ædleste tanker. Vinje oversaa, at Bjørnson
netop ikke fremstillede bønderne som almue,
ikke engang som en særegen stand. Ved al
udvælge og i fantasien opdyrke de saga-lignende
træk i de norske bønders karakter og ved at
stille de mest begavede, de mest opadstræbende
i forgrunden, opnaaede jo Bjørnson at vise, at
der i de stille fjord- og fjeldbygder endnu den
dag idag foregaar lignende sjælekampe som i
sagatidens Norge. Han godtgjorde dette — som
det synes, uden at reflektere over det - ved
samtidig eller med kort tids mellemrum at
behandle de samme psykologiske motiver i
nutids-fortælling og saga-drama. Vinje forstod ikke,
at denne digtning var et led i arbeidet paa at
hæve de norske bønder fra en almue til al
blive bærer af en ny national kultur. Vinje
stod uforstaaende overfor Bjørnsons nve
bondefortælling og saga-drama, fordi han dengang
saa med fordomsfuld kritik paa bønderne som
politisk parti. Hans uforstaaende svn paa
Reform-foreningen og paa Bjørnsons nye
digtning er i grunden to sider af den samme sag.
Ligesom Vinje ikke indsaa, at Reform-foreningen
var et forsøg paa at udvide det af stands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
